MÅ MAN hade døden? Og synes den er ond, skræmmende, forfærdelig, tarvelig, modbydelig, uhyggelig, frygtelig, afskyelig, frastødende og utrolig upassende. Den kommer listende på en brutal, men listende måde på de dårligste tidspunkter, og når man mindst venter det midt i forudsigeligheden. Man ved den kommer, men overrasket bliver man dog alligevel. Man kan ikke forberede sig på den, og hvorfor også bruge energi på det. Døden er den mest sikre ting der vil ramme os alle, men man kan aldrig vide sig sikker på hvornår. Graden af pludselighed varierer. Den kan indtræffe helt uden varsel hvilket næsten er værst for pårørende. Og med et mere eller mindre ”pas på”.
Ville man leve livet anderledes, hvis man vidste hvornår man dør? Ville man sætte mere pris på de små finurligheder, hvis man vidste kendte til tidspunktet for den store finale?
Det jeg frygter mest ved døden er det og dem man efterlader.
hvorfor er det så svært at efterleve?
mon vi har en dag, en uge, et år, et årti tilbage? forhåbentlig et helt liv.
...Min mormors søster fik fredag at vide at hun ikke vil overleve weekenden. Hun har haft kræft, men kom oven på igen. Det brød så meget alvorligt ud igen i mandags, og nu er der ingen vej tilbage...
Bonusinfo: Word foreslår ”som en brand i næsen” som synonym til modbydelig)
No comments:
Post a Comment